Et stærkt bånd med en stærk historie - Aziz og Ali

Det var en dag, der ville ændre deres liv for altid. Aziz havde valgt at give sin nevø den ultimative gave – en af sine egne nyrer. "Jeg var nervøs, men samtidig var jeg sikker på, at det var det rigtige at gøre," siger Aziz om den afgørende dag, der skulle redde Alis liv.

En kamp fra starten

Raula, Alis mor, er opvokset i Danmark og oprindeligt palæstinenser fra Libanon. Da Ali var to måneder var han og Raula på besøg hos hans far i Libanon. Her blev han pludseligt alvorligt syg og det viste sig, at han havde en alvorlig medfødt nyresygdom. Ali blev indlagt på hospitalet og Raula og han måtte blive i Libanon i næsten fire måneder, fordi han var for syg til at rejse. "Det var en forfærdelig tid. Jeg var alene med ansvaret for at få Ali den behandling, han havde brug for, og jeg vidste ikke, om vi ville klare det," fortæller Raula om tiden i Libanon. "Jeg var så bange for at miste ham," siger hun stille.

Da Ali endelig blev stabil nok til at rejse, tog familien tilbage til Danmark, hvor han straks blev indlagt på Rigshospitalet. "Jeg troede, vi var i sikkerhed, men da vi kom tilbage, var det klart, at Alis kamp langt fra var overstået," siger Raula. Det blev starten på en lang og vanskelig rejse mod helbredelse.

Siden da har Ali haft en lang og hård kamp mod sin sygdom. Han fik sin første nyretransplantation, da han var fire år gammel. Nyren fungerede i fem år, før hans krop afstødte den. Derefter har Ali levet i dialyse indtil han blev 16. Hans tilstand var gradvist blevet dårligere og på det tidspunkt havde han mistet synet på det ene øje og havde natlige kramper. Til sidst fik han hjertestop flere gange, hvor Raula måtte give ham hjertemassage for at redde hans liv. Raula endte med at spørge om hjælp blandt sine søskende.

Onkel Aziz måtte træde til

Alis onkel, Aziz, begyndte straks at overveje, om Ali kunne bruge en af hans nyrer. "Jeg har altid haft et tæt forhold til Ali. Han er som en søn for mig," siger Aziz. "Da Raula fortalte, at han havde akut brug for en nyre, vidste jeg, at jeg måtte gøre noget."

Aziz gik igennem adskillige tests for at se, om han var en passende donor. "Jeg var nervøs for resultatet, men jeg vidste, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at hjælpe," fortæller han. Da resultaterne endelig kom tilbage, og det blev bekræftet, at han kunne donere sin nyre, følte han en blanding af lettelse og beslutsomhed. "Jeg tænkte ikke på mig selv eller mine egne bekymringer. Jeg vidste bare, at Ali havde brug for mig," siger Aziz, der aldrig tvivlede på sin beslutning.

Selvom Aziz er far til to døtre, var han ikke i tvivl om, hvad han skulle gøre. "Jeg elsker mine døtre over alt på jorden, men jeg vidste, at hvis de nogensinde skulle have brug for en nyre, så ville der være én til dem også. Det vigtigste var at redde Ali," siger han.

En vellykket operation

Da dagen for operationen oprandt, var følelserne højspændte. "Det var en dag fyldt med håb, men også med frygt," siger Raula. "Vi vidste, at det kunne gå begge veje." Operationen blev gennemført, og efter flere timers venten kunne lægerne meddele, at alt var gået som planlagt. Ali havde fået sin nye nyre, og Aziz kunne begynde sin egen helingsproces.

Aziz, der hurtigt kom sig efter operationen, beskriver, hvordan han efter kun 14 dage var tilbage på arbejdet. "Jeg brugte en rollator i to dage, men jeg var hurtigt tilbage på benene. Jeg vidste, at det var det rigtige at gøre, og det gav mig en stærk motivation til at komme tilbage til min hverdag," siger han.

For Raula var lettelsen over at have sin søn i live blandet med fortsat bekymring. "Jeg var så taknemmelig for, hvad Aziz havde gjort, men jeg kunne ikke slippe frygten for, hvad der kunne gå galt," siger hun. De første uger efter operationen var fyldt med både håb og frygt, men som tiden gik, begyndte Ali at vise tegn på bedring. "Det var en lettelse at se ham få det bedre dag for dag," siger Raula.

Et styrket bånd

Efter operationen begyndte Aziz og Ali at tilbringe mere tid sammen, og deres forhold blev stærkere end nogensinde før. De fandt blandt andet en fælles glæde i at tage på fisketure. "Det er noget nyt, vi har sammen," siger Aziz med et smil. "Når vi fisker, får vi tid til at tale og virkelig nyde hinandens selskab."

For Ali har fisketurene med hans onkel Aziz været en måde at genfinde ro og glæde på efter en hård barndom i uvished.

Livet uden slanger

"Jeg husker stadig den dag, hvor Ali begyndte at tisse normalt for første gang," fortæller Raula. "Det var et lille mirakel i sig selv. At se ham gøre det mest basale, som han aldrig havde kunnet før, var en rørende oplevelse. At se ham gå rundt med Aziz er en befrielse."

Aziz's beslutning om at donere sin nyre til Ali har styrket båndet mellem dem på en måde, som ingen af dem havde forventet. "Vi har altid været tætte, men nu er der en særlig forbindelse mellem os," siger Aziz.

En families taknemmelighed

Aziz's handling har haft en dyb indvirkning på hele familien. For Raula er det et eksempel på den ubetingede kærlighed og støtte, der findes inden for familien. "Vi har lært, at det vigtigste i livet er at være der for hinanden," siger hun. "Aziz gav Ali en ny chance, og det er en gave, vi aldrig vil glemme."

Aziz selv ser ikke sig selv som en helt. For ham var det simpelthen det eneste rigtige at gøre. "Jeg gjorde det, fordi jeg elsker ham," siger han stille. "Jeg ville gøre det igen uden tøven."

Denne historie om Aziz, Raula og Ali er en kraftfuld påmindelse om betydningen af familie og næstekærlighed. Aziz's handling har ikke kun reddet et liv, men har også styrket båndet i en familie, der har været igennem meget. "Vi har været igennem så meget, men vi står stærkere sammen nu," siger Aziz. "Kærlighed og sammenhold kan overvinde alt."

Den ultimative gave kom fra onkel Aziz

Brevet, der ændrede ALT