Jagtkammeraten reddede Niels

Niels Due Jensen. Redningen kom - fra uventet kant.

Forestil dig at vågne op en dag og opdage, at dit liv, som du kender det, er forandret for altid. Sådan var det for Niels Due Jensen, da han efter en dramatisk sygdomsperiode mistede begge sine nyrer og blev tvunget til at leve som dialysepatient. En tilværelse, der krævede fire ugentlige ture til hospitalet, hvor han var bundet til en maskine i fire timer ad gangen.

Ventelisten – et liv på standby

For Niels blev ventelisten til en nyretransplantation en daglig påmindelse om den skrøbelige grænse mellem liv og død. "Det tog næsten hele min tilværelse," fortæller han om de mange timer, hvor hans blod blev renset af en maskine. "Jeg følte mig ofte i guds vold, bundet til sengen, uden at vide, hvornår – eller om – jeg ville få en ny nyre." Men midt i dette liv på standby nægtede han at give op. Trods lægernes første råd om, at han ikke var stærk nok til en transplantation, holdt han fast i håbet. "Havde jeg lyttet til lægerne, ville jeg have opgivet," siger Niels, "men jeg vidste, at hvis jeg bare kunne holde fast, kunne jeg få chancen."

Tabuet omkring at spørge om hjælp

Niels indrømmer, at han ikke turde spørge sine nærmeste pårørende om at donere en nyre. Frygten for at modtage et nej og de potentielle konsekvenser for relationen var overvældende. "Jeg tror, at mange mennesker frygter at lægge en byrde på deres nærmeste," siger han.

En uventet gave

Imens Niels kæmpede med sin nye virkelighed, fandt en af hans gamle jagtvenner ud af hans situation. Under en jagt, som Niels' hustru måtte arrangere i hans sted, henvendte vennen sig til hende og tilbød at donere sin ene nyre. "Det var stort," siger Niels. "Ingen af os vidste, om hans nyre overhovedet ville passe, men bare tilbuddet i sig selv var en utrolig gave." Det tog to år at få alt undersøgt og klarlagt – en periode fyldt med både håb og frygt. På et tidspunkt blev vennen sat på hold, da hans prostata-tal steg, men heldigvis blev han senere godkendt som donor.

Den store operation – og lettelsen

Da dagen endelig kom for transplantationen, var Niels klar. Han beskriver operationen som overraskende let. "Det var den nemmeste operation, jeg har været igennem," siger han. Efter at have været i dialyse i 3,5 år, hvor han ikke havde tisset naturligt en eneste gang, vågnede han op fra narkosen til en overraskelse: "Jeg kiggede ned langs min sengekant og så en pose næsten fyldt med en liter urin. Efter så lang tid var det en utrolig lettelse." Denne simple handling, som mange tager for givet, blev for Niels et symbol på, at livet igen kunne vende tilbage til noget normalt.

Menneskelige overvejelser og udfordringer

Selvom Niels' historie har en lykkelig slutning, er han opmærksom på, at mange andre ikke er så heldige. Ventelisterne er lange, og frygten for at spørge om hjælp kan være en stor barriere for mange. Han håber, at hans historie kan hjælpe med at nedbryde nogle af disse barrierer og få flere til at overveje organdonation.

Fremtiden – et håb om forandring

I dag er Niels Due Jensen en stærk fortaler for lovgivningen om aktivt fravalg, hvor alle voksne danskere automatisk er organdonorer, medmindre de aktivt vælger det fra. "Jeg tror, at denne lovgivning vil føre til væsentligt flere organdonorer," siger han. Men han erkender også, at der stadig er et stykke vej at gå. "Der skal en holdningsændring til i befolkningen. Vi skal turde tale om det og turde spørge om hjælp. Samtidig er der i virkeligheden også mange, der gerne vil hjælpe – de ved bare ikke altid, hvordan de skal tilbyde det."

Og hermed er Niels inde på netop levende organdonation - som også har reddet hans eget liv. Efter interviewet med Niels er regeringen kommet med en ny handleplan for organdonation, som måske, sammen med Giv Livet Videre initiativet, kan skabe håb om, at flere vil blive opmærksomme på de muligheder, der findes for at redde liv gennem levende donation. Niels' historie er en stærk påmindelse om, at vi alle har evnen til at gøre en forskel – “nogle gange er det eneste, der kræves, modet til at spørge”, som Niels siger flere gange under interviewet.

En personlig mission

For Niels har erfaringerne fra hans sygdomsforløb også ført til oprettelsen af en nyrefond, Niels Due Jensens Fond, som skal hjælpe andre i lignende situationer. "Jeg vil gerne kunne redde endnu flere mennesker," siger han, "men det kræver, at vi får skabt flere muligheder i Europa for, at patienter kan få hjælp, selv når de er opgivet af systemet."

Niels' historie er et stærkt vidnesbyrd om, hvad det vil sige at kæmpe for livet, men også om den menneskelige styrke, der kan opstå, når man tør række ud og bede om hjælp. Det er en opfordring til os alle om at overveje, hvad vi kan gøre for at hjælpe – og måske en dag redde et liv - uden at man behøver at tage til udlandet for at få hjælp.

Står du og mangler en nyre - og har du en, der gerne vil donere, men ikke er kompatibel til din vævs-type, så se evt. mere her: https://www.ndjaf.dk/

Opdatering

Niels Due Jensen døde den 12. september 2024 - ikke af nyresvigt, men af andre årsager. Med sin nye nyre fik han 6 ekstra år at leve i. Niels Due Jensen lagde aldrig skjul på sin dybe taknemmelighed ved at have fået livet tilbage og muligheden for at kunne gøre en forskel for mennesker omkring ham - og dem han ikke kendte.

Ære være hans minde.